Hvad koster et hus?
Hos os regner vi ud fra kostpriser. Det vil sige ud fra netop kundernes drømme og valg, så prisen fastsættes helt individuelt. Hvilket gør, at vi kan tegne og bygge hjem til den rigtige pris.
Vores tilgang til at bygge hjem er, at det skal være overkommeligt - uden at du behøver at gå på kompromis med kvalitet eller design..
Skal jeg selv finde en arkitekt?
Hos os tror vi på, at funktionalitet skaber livskvalitet. Vi vægter anvendelighed højest, når vi tegner planløsninger ud fra kundernes behov og ønsker. Fordi det skaber værdi i hverdagen, at rummene er tegnet som en helhed og ikke bare brikker, der er sat sammen. Vi er her for at bringe vores erfaring og knowhow i spil for at hjælpe med at omsætte dine og familiens tanker til virkelighed, inden for de økonomiske rammer, der er.
Har du ønsket om at sætte et større arkitektonisk præg på dit hjem, er det selvfølgelig oplagt at starte hos en uddannet arkitekt. Når du har været til møder hos arkitekten og er blevet endeligt afklaret omkring plantegningen og husets udtryk, og du skal finde et byggefirma, som kan favne tegningsmaterialet og rådgive om den endelige økonomi ud fra dette, tager vi gerne en kop kaffe med dig.
Hvor lang tid tager det at bygge et hus?
Fra første spadestik til vi er til nøgleoverdragelse tager det seks måneder. Plus/minus. Det er afhængigt af hvornår på året, vi bygger, husets størrelse og kompleksitet.
Det sørger din byggerådgiver for at fortælle helt specifikt, så du og familien ved, hvornår jeres hverdag bliver i det nye hjem.
Kan jeg selv være med i byggeprocessen?
Hos os holder vi opstartsmøder mellem byggerådgiveren, byggelederen og dig, så I kan få hilst på jeres byggeleder og snakket det hele godt igennem, inden vi går i jorden.
Under byggeprocessen får du en byggenøgle, så du og familien kan kigge forbi, når det passer jer.
I har jeres faste byggeleder fra første spadestik til og med 1. års gennemgangen, og alt dialog foregår direkte med ham og en eventuelt byggesagkyndig.
Bygger I over hele landet?
Som hovedregel siger vi, at vi bygger cirka halvanden times kørsel fra Viborg.
Må jeg komme med min egen plantegning?
Det må du i hvert fald. Vi har mange gange rådgivet om den endelige økonomi ud fra en tegning, som vores kunder enten selv har tegnet, som er fra en arkitekt eller et typehusfirma.
Ræk endelig ud. Så tager vi gerne et kig på det sammen med dig.
Kan jeg få lov at besøge huse, I har bygget?
Hvis der er nogle specifikke ønsker, som du og familien gerne vil opleve i større format og i sammenhæng med andre materialer, undersøger vi gerne, om der er nogle af vores andre kunder, der har valgt lige præcis dét. Hvis ja, så rækker vi derefter ud til kunderne og hører ad, om der er mulighed for, at I kigger forbi og ser det. .